Havsvømning med Kaleko Svømme- og Motionsklub

Kaleko Svømme- og Motionsklub har nu et lille, socialt havsvømmerfællesskab, som mødes hver lørdag kl. 9.30 i sommerhalvåret ved Faaborg Havnebad – Det Blå Støttepunkt.

Vi tager en fælles svømmetur i havet, hvor distancen tilpasses efter vejrforhold og deltagernes dagsform. Svømmeturen rundes altid af med en kop kaffe og hyggeligt samvær.

Indimellem svømmer vi også fra andre gode steder omkring Faaborg og deltager i forskellige svømmearrangementer, når lysten og formen tillader det.

I vinterhalvåret planlægger vi at holde fællesskabet ved lige med ugentlig svømning i Faaborg Svømmehal.

Alle med interesse for havsvømning og godt fællesskab er hjerteligt velkomne!

📞 Kontaktperson: Sven Michael Jørgensen
📱 Tlf.: 23 96 22 89


Praktisk information
Medlemskab af Havsvømning er gratis.
Husk dog at tilmelde dig som havsvømmer ved Havnebadet.
 
Adgang til Havnebadet, Det Blå Støttepunkt
For at bruge Det Blå Støttepunkt (bad, omklædning, sauna) skal du have et adgangsarmbånd:

  • Pris: 100 kr. (kan genbruges hvert år)
  • Bestilles hos Leo Øster: leooester@hotmail.com
  • Kræver samtidig indmelding i Havnebadet
Priser 2026
  • Voksne: 300 kr.
  • Unge op til 25 år: 50 kr.

 
 
 
Vinterhalvåret
Vil du fortsætte svømningen i vinterperioden, skal du tilmelde dig familiesvømning i Faaborg Svømmehal.
 

 

VI TILBYDER FAMILIESVØMNING OG MOTION FOR ALLE I FAABORG-MIDTFYNS KOMMUNE OG OMEGNSKOMMUNERNE